RETURNERING

§1 Fortrydelsesret

Når du handler på nettet, og hos SPILBOKS, har du normalt 14 dages fortrydelsesret, hvor du kan meddele os, at du fortryder købet og derpå returnere varen til os.

Fortrydelsesretten løber fra den dag, du har modtaget varen. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag forlænges fristen til den følgende hverdag.

Køb af varer kan ikke fortrydes hvis folien/plomberingen af varen brydes.

Med ”code via email” varer er der tale om, at SPILBOKS leverer digitalt indhold. I henhold til Forbrugeraftalelovens §18, stk. 2, nr. 13 bortfalder din fortrydelsesret på denne slags produkter, når ordren er betalt og gennemført. 

For at gøre fortrydelsesretten gældende, skal du tydeligt give os meddelelse herom senest 14 dage efter modtagelsen af varen. 

 

§2 RETURNERING

Hvis du fortryder købet, skal varerne tilbageleveres til:

SPILBOKS

Refshalevej 163a

1432 København K

Danmark

RMA nummer: Skal være modtaget fra os før afsendelse

Ved tilbagelevering bør du sørge for, at varerne er forsvarligt indpakket. Du har nemlig selv ansvaret for pakken/varerne, indtil vi modtager den. Gem derfor postkvittering, samt evt. track- & trace nummer.

Du skal selv betale udgifterne ved tilbagelevering af varen, når du fortryder.

Vi forventer, at du afsender varerne hurtigst muligt efter, du har givet besked om fortrydelse, og at du sender dem retur senest 3 dage efter, at du har fortrudt.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller pakker uden omdeling.

Du skal vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen og den returformular, som vi har sendt dig. 

Når vi modtager varen, tjekker vi den, og du får tilbagebetalt det beløb, du har indbetalt til os ved købet.

Beløbet bliver altid overført til samme betalingsmiddel, som du betalte købet med på www.spilboks.dk

Du kan miste dit købsbeløb, helt eller delvist. Det sker, hvis varens værdi er forringet, idet  du reelt har taget varen i brug, varen er blevet beskadiget, eller fordi du har ikke fulgt de begrænsninger i fortrydelsesretten, der følger af plombering og varetype.

.

§3 Reklamation 

Dit køb er omfattet af købeloven, herunder “mangelreglerne”. Det betyder, at du enten kan få en mangelfuld vare repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Du skal reklamere indenfor "rimelig tid" efter, at du har opdaget manglen ved varen. Vi anbefaler, at du reklamerer så hurtigt som mulig, og inden for 10 dage efter fejlen blev opdaget.

Du kan reklamere ved at sende en e-mail til support@spilboks.dk. Afhængig af den konkrete situation vil du modtage de videre instrukser.

Varen skal sendes til:

SPILBOKS
Refshalevej 163a
1432 København K
Danmark
RMA nummer: Skal være modtaget fra os før afsendelse

Når du returnerer varen, bedes du så detaljeret som muligt oplyse, hvad problemet er. Det er ikke et krav, men det letter vores sagsbehandling, og minimerer ekspeditionstiden for reklamationen.

Er reklamationen berettiget, refunderer vi naturligvis dine rimelige fragtomkostninger til at sende varen retur til os. I modsat fald skal du selv afholde alle udgifter til transport, herunder vores fragtomkostninger til returnering af varen efter undersøgelse, ligesom vi kan opkræve dig et gebyr, som beregnes pr. halve påbegyndte arbejdstime med en takst på kr. 250,- plus moms.

Husk at varen altid skal sendes i forsvarlig emballage og få en kvittering for afsendelse. Du har nemlig selv ansvaret for pakken/varerne indtil vores modtagelse. Gem derfor postkvittering inkl. oplysning om fragtomkosninger samt evt. track- & trace nummer.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.

Oplysning om klagemuligheder

En klage over en vare eller tjenesteydelse kan indgives til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. 

EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land end Danmark.